Patruljetræf 2011

Så ligger man her på sengen søndag aften og tænker tilbage på den netop overstående weekend som har været brugt på Patruljetræf. Det hele startede fredag aften op Vejle banegård, hvor vi efter en meget lang køretur i bil fra København, endelig kunne stige ud og strække benene. Det var her, Vejle banegård, hvor Patruljetræf for alvor kunne begynde. Vi mødtes med Sanne og Emilie fra Grindsted og sammen med Christoffer og Dion blev de sendt af sted på mini hike til spejdercenter Æbleskoven. Det eneste den lille gruppe havde fået at vide var: ”Gå mod øst, ned til vandet og følg vejen mod nord til I kommer til spejdercentret”.

Lederne kørte med spejdecentret og efter lille omvej ankom vi endelig til et foropvarmet hus midt i æbleplantagerne. Vi havde ikke været der i 5 min, førend telefonen ringede. Det var spejderne som var faret vild. Vi kørte ud efter dem og efter en kort snak om hvordan man lige bruger kompasset rigtigt, kørte vi tilbage mod spejdercentret alle sammen. Men helt let skulle det ikke være, så spejderne blev sat af og så kunne de få overstået de sidste 3-4 km af deres mini hike i mørket fredag aften.

Velankommet til Æbleskoven stod den på en lille tur rundt på grunden og mere husker jeg ikke i skrivende stund – der er virkelig sket så meget denne weekend.

Lørdag vågnede spejderne op til: Wake up, it’s a beautiful morning (http://www.youtube.com/watch?v=XYSkEz8yt0k) og det var det bestemt også! Lørdag var omvendt dag, så vi lagde ud med aftensnack til morgenmad. Menuen stod på the, kakao og kiks, for som man siger: Uden mad og drikke duer helten ikke. Formiddagen blev brugt i pioneringens tegn. Spejderne skulle pionere et forhøjet sovested til deres telt. Allerede efter en times tid kunne man begynde at se hvad de mange rafter i jorden skulle blive til og ved middagstid var der rejst telt op, altså.. 2-3 meter over jorden – så kan regnen bare pjaske til, vi får ikke vand ind i teltet.

Eftermiddagen bød blandt andet på en dukkert i Vejle fjord og her beviste flere af spejderne at der måske er en til flere skabsvinterbadere i MS – værre var det ikke end at 3 spejdere igen var i vandet søndag morgen inden morgenmaden, men nu foregriber jeg vidst weekendens begivenheder, så tilbage til lørdag igen.

Eftermiddagen bød også på aftensmad, som blev lavet af Dion og Emilie. Mangogryde lød menuen på og det smagte sindssyg godt, nu hvor man havde været i gang flere timer uden rigtig morgenmad. Efter aftensmad, som egentlig var frokost (Det blev meget forvirrende i længden, sådan at bytte rundt på måltidernes navne), var der lidt tid til diverse afslapning og vi hyggede os vældig godt. Tingene flyder lidt sammen, når man bare har nydt at være af sted og det der skole bare ligger så dejlig langt væk i tankerne.

Aftenens program foregik udenfor i mørket, blandt andet British bulldog medførte at flere, hvis ikke alle, spejderne blev godt og grundigt mudret. Men hvad gør det, når bare vi har det sjovt. Desuden blev der også tid til lidt snigerleg, som var rigtig vellykket blandt plantagernes æbletræer – for mit vedkommende gik jeg vidst forbi nogle af spejderne flere gange uden at ligge mærke til dem, førend de pludselig bevægede sig.

Natten gik med røvhul og nu husker jeg hvad vi lavede fredag aften – kortspil, kage og film (igen, ren hygge).  Som den ”voksne” og trætte leder gik jeg først i seng. Spejdene skulle jo sove udenfor på deres forhøjede teltplads, så lige den aften havde jeg hele hemsen for mig selv.

Næste morgen listede jeg ud til spejderne. De sov stadig, og jeg fik vidst skudt et enkelt eller 2 billeder af en Marianne og André som ikke havde fået plads i 3 personers teltet og derfor måtte tage til takke med åben himmel, dog stadig 2-3 meter over jorden. Søndag bød ellers på scrambled eggs og bacon som morgenmad, så vi var klar til at rive vores pionering ned og få ryddet op inden turen igen kunne gå hjemad. Vi fik dog lavet en omgang stjæl flaget blandt plantagens træer og flere kunne efterfølgende tælle rifter og mærker på både arme og ben (Der var vidst også lidt blå mærker fra aftenens british bulldog). Ingen kom dog til skade under weekenden og jeg tror dette bliver afslutningen på denne lange fortælling om hvad der skete på Patruljetræf 2011. Resten må I høre fra dem der var med, for jeg kunne blive ved med at skrive om alle de ting vi har lavet.