|
 Lørdag d. 10. september stod dagen på mini-triatlon for troppen og 20 km vandretur for flokken.Vi lagde ud med fælles start fra Damhussøen, hvor 15 spejdere og forældre i rask trav begav sig via Hvidovre mod Amager strand, som var målet for vandreturen.
Ved Amager strand stod den på badning. Troppen var de første til at ankomme, eftersom de tidligere havde sat tempoet op og var gået fra flokken. Troppen skulle nemlig både nå at svømme og cykle efter vandreturen, så lidt travlt havde de.
Selvom vejret ikke var høj solskin og 25 grader hoppede spejderne gladeligt i vandet og de nåede vidst næsten alle under med hovedet, trods det kolde vand.
Fra Amager gik turen mod Vanløse. Efterhånden havde klokken slået 5 om eftermiddagen og inden aftenens tur i byen på cykel, stod den på pizza i kirken.
På cykelturen havde spejderne fået en række opgaver som skulle løses. Det var opgaver som: Hvem kan man se foran Det Kgn. Teater eller hvor mange ruder er der i døren over H. C. Andersens hus i Nyhavn.
Efter 10 timer på farten afsluttede spejderne dagen, som både havde budt på vandretur, badning i havvand og cykeltur - og sådan blev vores mini-triatlon.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 13. september 2011 06:03 |